Dagsorden for møder
Når du bliver indkaldt til et møde hos kommunen, så får du som regel kun tilsendt en dato, tid og sted
Dermed er ved du intet om hvad mødet går ud på og hvilke spørgsmål du evt. skal svare på eller tage stilling til
Det vil derfor være en god ide at bede om at få en “dagsorden” for mødet, hvor det fremgår hvilke punkter som der skal tages op
En “dagsorden” sender kommunerne aldrig og derfor vil de nægte at tilsende dig en sådan, men bed om at få tilsendt hvad der skal drøftes og hvilke spørgsmål du evt. skal svare på eller tage stilling til
Henvis til at du som borger har ret til at kunne medvirke ved behandlingen af din sag og derfor har ret til at kende til indholdet af mødet, så du kan på bedst mulige måde være forberedt til mødet
I Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område LBK nr 265 af 25/02/2022 står der i
§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Hvis en kommune nægter at efterkomme dit ønske, så bed om at få tilsendt jf. hvilken lov og paragraf der gør at kommunen kan nægte dig oplysning og oversigt over mødet dagsorden